Spring til hovedindhold

Forslag

Hvidvasksekretariatet

Nyhed

5. februar 2024 10:09

Virksomheder risikerer at blive indblandet i hvidvask

Virksomheder skal være opmærksomme på, hvem der betaler deres regninger. Hvidvasksekretariatet vurderer nemlig, at handelsbaseret hvidvask udgør et højrisikoområde for hvidvask i Danmark.

En virksomhed leverer en vare eller ydelse til en anden virksomhed, men betalingen kommer fra en tredjepart. Dette kaldes tredjepartsbetalinger og er som udgangspunkt lovligt, men det kan være med til at skjule hvidvask af penge, der stammer fra kriminalitet som for eksempel handel med narkotika eller cybercrime.

 

”Vi vil gerne opfordre virksomheder til at være opmærksomme på, hvor de får deres penge fra, så de ikke uforvarende kommer til at deltage i hvidvask. Der kan være mange grunde til, at tredjeparter betaler for varer, og det er ikke ulovligt at modtage tredjepartsbetalinger. Men vi ved, at de kriminelle udnytter det, og at det er et velkendt hvidvask-modus,” siger Dorte Hermansen, som er chefkonsulent i Hvidvasksekretariatet.

 

Hun fortæller, at de kriminelle misbruger det internationale handelssystem til at flytte store værdier over grænserne, fordi de kan gemme deres illegale transaktioner og varer i de enorme mængder af varer og penge, der hver dag flyttes rundt mellem lande.

 

Underret din mistanke

 

I 2023 modtog Hvidvasksekretariatet i alt 81.106 underretninger, hvoraf 1.003 underretninger omhandlede virksomheders handel med udlandet. 95 underretninger omhandlede hvidvask ved brug af tredjepartsbetalinger.

 

”Når man tænker på, hvor meget international handel danske virksomheder har, så er det relativt få underretninger, som handler om handelsbaseret hvidvask. Vi vurderer derfor, at der er et stort mørketal. Vi håber, at vi kan få flere sager frem i lyset,” siger Dorte Hermansen.

 

En række virksomheder og personer er – i henhold til hvidvaskloven – forpligtet til at underrette Hvidvasksekretariatet, hvis virksomheden eller personen er vidende om, har mistanke om eller rimelig grund til at formode, at en transaktion, midler eller en aktivitet har eller har haft tilknytning til hvidvask. Det gælder fx pengeinstitutter, ejendomsmæglere, revisorer og advokater, som er underlagt hvidvaskloven, og som dermed er underretningspligtige.

 

Det er dog ikke alle virksomheder, der er omfattet af hvidvaskloven, og som dermed er underretningspligtige. Hvidvasksekretariatet modtager dog gerne oplysninger om mulig hvidvask via tredjepartsbetalinger fra alle, der har en mistanke.

 

I de senere år er der kommet flere underretninger om tredjepartsbetalinger, hvor de underretningspligtige undrer sig over, hvem der betaler regningen.

 

”Selv om man ikke kan bevise sin mistanke, så kan vi sammenkoble det med andre oplysninger og måske få øje på nogle mønstre i transaktionerne. Der er flere ting, man bør være opmærksom på. Det kan fx være hvis den virksomhed, man sælger til, får en anden til at betale regningen. Måske er den betalende virksomhed endda fra en helt anden branche, måske findes virksomheden ikke i de officielle systemer, eller der kan være andre forhold ved den betalende virksomhed, der virker mistænkelig,” siger Dorte Hermansen.

 

Læs temarapporten "Tredjepartsbetalinger"

23. maj 2024

Hvidvasksekretariatet

Årsrapporten for 2023 er ude nu

I årsrapporten kan du blandt andet læse om Hvidvasksekretariatets arbejde med de godt 81.000 underretninger, vi modtog i 2023, og om hvordan de efterretningsoplysninger, Hvidvasksekretariatet sender til andre myndigheder, anvendes og hvad de resulterer i.

15. maj 2024

Hvidvasksekretariatet

Ny kvartalsrapport: Udfasning af 1000-kronesedlen og veksling gennem spilleautomater

I denne kvartalsrapport rapporten giver vi blandt andet status på udfasning af 1.000-kronesedlen og gør opmærksom på et nyt modus for veksling gennem gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og på restaurationer

6. maj 2024

Hvidvasksekretariatet

Ny temarapport: "Hvidvask med kontanter"

Kriminelle aktører flytter fortsat store værdier via kontanter. Det er attraktivt, fordi kontanter er vanskelige at spore for myndighederne, og det understøtter, at de kriminelle aktører kan holde sig anonyme.