Hvidvask med kontanter (2024)
Kriminelle aktører flytter fortsat store værdier via kontanter. Det er attraktivt, fordi kontanter er vanskelige at spore for myndighederne, og det understøtter, at de kriminelle aktører kan holde sig anonyme.
I rapporten ser Hvidvasksekretariatet blandt andet på den seneste udvikling på kontantområdet i Danmark, og hvad en række nyere tiltag kan betyde for de metoder, som de kriminelle aktører bruger til at hvidvaske deres udbytte.
Temarapport fra Hvidvasksekretariatet: Hvidvask med kontanter
Tredjepartsbetalinger (2024)
Tredjepartsbetalinger kan være et selvstændigt hvidvaskmodus eller en del af handelsbaseret hvidvask. Handelsbaseret hvidvask kan fx handle om over- og underfakturering af varer, over- og underdrivelse af handelsvolumener, falsk opgivelse af varer og genbrug af faktura. I sammenhæng med disse modus eller som selvstændig hvidvaskmetode indgår også tredjepartsbetalinger, hvor en vare eller en ydelse bestilles og leveres mellem to parter, mens betalingen foretages af en tredjepart. Hvidvasksekretariatet vurderer, at handelsbaseret hvidvask udgør et højrisikoområde for hvidvask i Danmark.
Temarapport fra Hvidvasksekretariatet: Tredjepartsbetalinger
Afgørelser om hvidvask i tal (2023)
Antallet af fældende afgørelser for hvidvask stiger. Både afgørelser om simpel hvidvask og grov hvidvask har ført til flere domme. I 2022 er der sket en stor stigning sammenlignet med 2018 i antallet af fældende afgørelser for overtrædelse af straffelovens § 290 a om hvidvask. I 2018 var der én fældende afgørelse for overtrædelse af straffelovens § 290 a. I 2022 var antallet steget til 2.716 fældende afgørelser.
Fældende afgørelser om simpel hvidvask (straffelovens § 290 a, stk. 1) afgøres oftest med en betinget fængselsdom eller betinget fængselsdom og bøde, mens fældende afgørelser om grov hvidvask (straffelovens § 290 a, stk. 2) oftest afgøres med en ubetinget fængselsdom.
Temarapport fra Hvidvasksekretariatet: Afgørelser om hvidvask i tal
Handelsbaseret hvidvask (2022)
Danmark er en lille og åben økonomi med stor international samhandel. Derfor vurderer Hvidvasksekretariatet i en ny temarapport om handelsbaseret hvidvask, at der er høj risiko for, at kriminelle aktører misbruger de danske handelssystemer til at hvidvaske penge.
Ifølge Financial Action Task Force on Money Laundering bliver en stor del af udbyttet fra kriminelle aktiviteter på globalt plan nemlig hvidvasket ved, at kriminelle aktører flytter værdier rundt gennem handel med varer og services – såkaldt handelsbaseret hvidvask.
På trods af den høje risiko modtager Hvidvasksekretariatet kun få underretninger om handelsbaseret hvidvask. Fra 2018 til 2021 modtog man under 200 underretninger, hvor en af metoderne til handelsbaseret hvidvask stod anført i mistankegrundlaget.
For at imødegå truslen har Hvidvasksekretariatet indledt et samarbejde med Toldstyrelsen. Samarbejdet handler blandt andet om at identificere produkter og brancher, der er særligt risikofyldte i en dansk kontekst.
Temarapport fra Hvidvasksekretariatet: Handelsbaseret hvidvask