Cashing Out (2024)
Offentliggjort i samarbejde med Norge, Sverige og Finland.
Cashing Out (2024) er en fælles rapport fra de nordiske lande om grænseoverskridende hvidvask via pengetransport. Rapporten viser blandt andet, at kriminelle aktører i de nordiske lande samarbejder om at sikre udbytte af kriminalitet, og det konkluderes, at den samlede risiko, der er forbundet med hvidvask via kontanteksport og import er høj.
Skønt de nordiske lande har mange fællestræk og på mange måder deler trusler og sårbarheder i forhold til hvidvask med kontanter, er der forskelle på valutaer og lovgivninger, som på forskellig vis påvirker såvel markedet og bevægelserne af sorte kontanter på tværs af landene, som myndighedernes muligheder for at håndtere risici. I rapporten sættes fokus på fælles trusler og sårbarheder, og der sættes en stor tyk streg under, at kontanter stadig spiller en stor rolle i de kriminelle miljøer, og at vi har behov for at arbejde tæt sammen for at forstyrre kæderne.