Spring til hovedindhold

Forslag

Terrorfinansiering

Underretninger om eventuel finansiering af terrorisme og proliferationsfinansiering behandles af Hvidvasksekretariatet i samarbejde med PET.

Finansiering af terror

Det fremgår af hvidvasklovens § 29, stk. 2, at Hvidvasksekretariatets opgave er at modtage og analysere underretninger om mistænkelige transaktioner og andre oplysninger af relevans for hvidvask af penge, tilknyttede underliggende forbrydelser eller finansiering af terrorisme. 

Virksomheder og personer omfattet af loven skal omgående underrette Hvidvasksekretariatet, hvis virksomheden eller personen er vidende om, har mistanke om eller rimelig grund til at formode, at en transaktion, midler eller en aktivitet har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Det samme gælder ved mistanke, der er opstået i forbindelse med kundens forsøg på at foretage en transaktion eller en henvendelse fra en mulig kunde med ønske om gennemførelse af en transaktion eller aktivitet. 

Hvad er finansiering af terror?
I straffeloven er begrebet kriminalisereret i straffelovens 114 b og kendetegnes ved:

  1. direkte eller indirekte yder økonomisk støtte til,
  2. direkte eller indirekte tilvejebringer eller indsamlermidler til eller
  3. direkte eller indirekte stiller penge, andre formuegoder eller finansielle eller andre lignende ydelser til rådighed for en person, en gruppe eller en sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af §114 eller §114 a (terrorhandlinger). 
Selve behandlingen af underretningerne sker i samarbejde med PET, der har kompetencen til at efterforske straffesager vedrørende finansiering af terror.

 

Politiets Efterretningstjeneste (PET)

Som national sikkerhedsmyndighed har PET til opgave at identificere, forebygge og imødegå trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i det danske samfund. Det gælder såvel trusler i Danmark som trusler, der er rettet mod danskere og danske interesser i udlandet. I relation til indsatsen mod terrorfinansiering er PET i tæt samarbejde med Hvidvasksekretariatet, danske kontrol- og tilsynsmyndigheder og deres løbende indsats mod virksomheder, der er omfattet af hvidvaskloven.

 

Læs PET's Nationale Risikovurdering af Terrorfinansiering i Danmark, 2019.

 

Ved mistanke af terrorfinansiering eller proliferationsfinansiering henviser Hvidvasksekretariatet til PET's hjemmeside.